Flåm ved Aurlandsfjorden

Flåm er en af Norge smukkeste fjordbyer og en af de meste berømte og velbesøgte. Det er en lille landsby, som ligger i bunden af Aurlandsfjorden, som er på UNESCO´s verdensarvsliste på grund af den unikke natur.

Aurlandsfjorden er en del af Sognefjorden, som er 204 km. lang.

Se mere: Nærøyfjorden

Fra havnekanten i Flåm har du udsigt til stejle bjergsider, vandfald og smalle dale, og giver et rigtigt godt indtryk af det traditionelle norske landskab.

Flåm har kun 450 helårsindbyggere, men byder hvert år velkommen til flere hundrede-tusinde turister. I Flåm har du fantastiske udsigter over fjorden og fjeldene, hvilket giver dig et godt indtryk af de smukke norske landskaber, som kendes fra brochure og billeder.


Historien om Flåm

Er du interesseret i den lokale historie og traditioner, kan det meget anbefales at besøge Otternes Gårdlandsby med 27 forskellige bygninger fra 1600-tallet. Denne klynge af huse er et lokalhistorisk skatte- og levende museum med en dejlig udsigt over Flåm og Aurlandsfjorden.

Besøg også  Flåmsbane-museet, hvor du kan få mere at vide om denne unikke Flåmsbane.

Syd for Flåm Havn ligger Flåm kirke. Kirken, som stod færdig i 1670, er en yderst charmerende og harmonisk kirke, som er et besøg værd.

 

Seværdigheder i Flåm 

I Flåm er du tæt på noget af de flotteste norske natur både med højfjeld og dybe fjorde. Flåm er nok mest kendt som endestation for "Flåmsbanen", som er en af verdens smukkeste jernebaneture, og ruten går mellem Flåm og Myrdal.

Byen er dog også for mange forskellige aktiviteter, som udbydes af lokale operatører, samt de flotte udsigtspunkter og vandfald, som kan opleves tæt på byen.

Flåmsbanen

Vi anbafaler varmt en tur med Flåmsbanen, der kører mellem Flåm og Myrdal, og turen er på kun ca. 20 km, og den kaldes også en af de smukkeste togture i verden, hvor du oplever Norges vilde og bjergtagende fjordlandskaber som vandfaldet Brekkefossen og Kjofossen.

Banen åbnede i 1941 for offentlig transport. Turen går gennem hele 20 bjergtunneller.

Se mere: Om Flåmsbanen 

 

Brekkefossen, Kjofossen og Stegastein

Tag en tur til Brekkefossen eller Kjosfossen og fra udsigtspunktet ved Stegastein er der en pragtfuld udsigt over fjorden. Brekkefossen ligger kun 1,3 km fra Flåm, og hvis du tager en tur med Flåmsbanen, så kommer du helt tæt på Kjofossen.

Den dramatiske Stegastein udsigtsplatform rager højt over Aurlandsfjorden.

 

Tag på krydstogt på fjorden

Som nævnt så ligger Flåm i imponerende naturskønne omgivelser med høje vandfald og klipper. Dette har medført at byen er en af de travleste krydstogtsdestinationer i Norge. Der er mange lokale operatører, som tilbyder ture på fjorden. 

Det er muligt at tage på en fjordkrydstogt medd lokale operatører, som f.eks. Fjordsafari.

 

Vandreruter

Du vælge mellem mange fantastiske vandreruter, hvor der er flotte udsigtspunkter langs fjorden.  


Hvordan kommer du til Flåm

Med bil:

Det er nemmest at komme til Flåm i bil. Europavei 16 er hovedvejen mellem Oslo og Bergen, som går gennem Flåm.


Med båd fra Bergen:

I sommerperioden sejler en ekspresbåd fra Bergen til Flåm. Overfarten tager ca. fem og en halv time.


Med fly:

Den nærmeste lokale lufthavn ligger i Sogndal, der ligger ca. 64 km fra Flåm. Der er internationale lufthavne i Oslo og Bergen.

 
Med tog:

Tog kan enten tages fra  Oslo eller Bergen, men du skal skifte i Myrdal og tage Flåmsbanen, der kører den sidste strækning til Flåm.


Populære hoteller i Flåm

Det mest berømte hotel i Flåm er det historiske Freitheim hotel.

Fretheim Hotel ligger 5 minutters gang fra Flåmbanen og værelserne har udsigt ud over fjorden. Freitheim hotel udbyder også forskellige ture og aktiviteter.


Se mere: Om Fjordnorge

Se også: Kør-selv i Fjordnorge