Trolltunga

Trolltunga-klippen ligger 1.100 meter over havet og er et af verdens absolut mest spektakulære udsigtpunkter og bjergformationer.

Trolltunga er også et af ​​de mest besøgte og berømte naturattraktioner i Norge sammen med Preikestolen, og folk kommer fra hele verden til Hardangerfjorden og Odda. Du har en svimlende udsigt over området. Trolltunga er en naturskabt klippe, der strækker sig vandret ud fra en anden klippe 700 meter over Ringedalsøen i Skjeggedal.

Hvis du kommer i højsæsonen, som er sommermånederne, skal du være forberedt på, at der er mange mennesker, da det jo er en af norges største turistseværdigheder.

 

Hvordan er Trolltunga dannet

Trolltunga kan  oversættes til "Troldens Tunge", og blev dannet for omkring 10.000 år siden ved en gletcher-erosion. Fra det unikke udsigtspunkt har man et imponerende syn over til Folgefonna gletsjeren

Trolltunga er omringet af store bjergkæder, og udsigten mod Folgefonna er helt ubeskrivelig. Det er muligt at gå helt ud til kanten af klippen, men man skal selvfølgelig være forsigtig, hvis man vil dette. Når du går ud på "tungen" for du en udsigt og oplevelse, som du sent vil glemme.



Vandring til Trolltunga

Vandreturen er unik og meget populær. Den fulde Trolltunga-vandretur t/r tager 10-12 timer, og er på i alt 23 km og højdeforskellen er ca. 1.000 meter, og turen starter i Skjeggedal. Turen er T-afmærket fra parkeringspladsen. Det kræver, at man er i en rimelig form at gå turen op, da det er en lang og krævende tur, og husk godt med mad og drikke, og der er ingen mobildækning undervejs.

Man går gennem høje bjerge, og undervejs kommer man forbi smukke blå søer, fjorde og imponerende natur, og bedste årstid er juni til september. Det anbefales ikke at tage vandreturen om vinteren. Det er vigtigt at planlægge vandringen nøje og starte tidligt på dagen.

Den lokale turistinformation i Odda kan give dig information, kort og vejledning om vejrforholdene. Vejret i Norge kan ændre sig hurtigt, især i bjergene. 

Hvis man vil gå en noget kortere tur kan det også lade sig gøre, hvis man starter fra P3, hvor turen op tager ca. 3 timer.  I højsæsonen skal man være forbedret på at der er kø for at komme ud på selve "tungen".

Der arrangeres lokale guidede ture fra midten af marts.

 

Se mere:




Hvordan kommer du til Trolltunga

Odda er den vigtigste by og referencepunkt, når du skal finde ud til Trolltunga. Odda er beliggende på den sydlige spids af Sørfjorden, og du kan komme dertil fra Bergen eller Oslo med bil, bus eller tog. 

Se også: Vandfaldene i Odda




Til Trolltunge i egen bil

Her skal du køre ad Rv13 til Tyssedal (6 km fra Odda og 30 km syd for Lofthus). Herfra følger du skiltene til Skjeggedal og Troltunga.

 Læs også:

Guide til de norske fjorde og Fjord Norge

 

Bo på berømt historisk hotel

Hotel Ullensvang ligger smukt ud til fjorden, og hvis du søger afslapning, er hotellets wellness-center et must-besøg eller tag en forfriskende dukkert i de indendørs eller udendørs pools, og nyd blot en beroligende massage. Hotellets fitnesscenter er udstyret med moderne træningsfaciliteter for dem.
 

Læs mere om Hotel Ullensvang og book



Hvordan kommer man derhen?

Find ruter til denne destination.

Koordinater
  • Lattitude: 60.130961
  • Longitude: 6.754425